Customer Support Specialist

Copenhagen /
Customer Support /
Full-time
Om os 
Roger blev grundlagt med henblik på at forbedre og forenkle daglig finansiel administration, herunder betalinger, udgiftsstyring, compliance og kontering samt at gøre bogføring så bekymringsfrit som overhovedet muligt for ejer, regnskabsafdeling, bogholder og revisor.
Roger fungerer som et automatiseret lag ovenpå virksomhedens økonomisystem og er med til at spare virksomheder og revisorer flere timers arbejde dagligt. Vi er meget stolte af produktet, som det ser ud den dag i dag, og feedbacken fra vores globale kundebase på tusinder af kunder giver et klart indtryk af, at vi simplificerer en meget kompleks og kedelig forretningsgang og måske endda gør den sjov.
Vi er funded af nogle af de bedste investorer indenfor FinTech-området og har store ambitioner for vores vækst. Vi er dog stadig et mindre team, og derfor ville vi elske at have dig med ombord på vores rejse. Roger er din chance for at starte i en dynamisk organisation med et globalt produkt der kommer til at præge fremtiden inden for bogholderi og revision. Vi ansætter medarbejdere med fokus på medarbejderens attitude og drive frem for eksamensbeviser og uddannelsesbaggrund.

Muligheden 
Vi søger en kandidat til at spille en central rolle i vores kundesupportteam. Du vil sammen med de andre medarbejdere på support-teamet sørge for at kvaliteten for kundeservice forbliver i absolut verdensklasse. Primært foregår supporten via chat og telefon.
Vi søger en person, som er en problemknuser uden lige. Det er vigtigt, at du kan forblive positiv og forsøger at vende en hver negativ kunde til en fan. Din opgave vil være at besvare spørgsmål fra virksomheder, bogholdere og revisorer, der enten er nye Roger-kunder, eller som har brugt produktet i noget tid. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i supporten, men også med produkt- og udviklerteamet, da du gennem din position som Rogers brugeres fortrolige, vil komme til at få en helt unik indsigt i brugernes behov og besidde helt særlig viden om deres udfordringer.
Vi er i kraftig vækst i både Danmark og USA, så mulighederne er ubegrænsede for den engagerede medarbejder, der gør en stor indsats.

Holdet 
Hos Roger hjælper vi hinanden. Vi ser alle os selv som værende på den samme mission mod at lette livet for så mange virksomheder og revisorer som muligt, og internt er vi gode til at hjælpe hinanden med at få succes til at opnå individuelle og fælles mål. Tonen i virksomheden er uformel, og selvom vi arbejder i et højt tempo, er arbejdsmiljøet stærkt præget af humor og godt humør. Det høje tempo, samt vores innovative hold af medarbejdere er centrale aktører i vores organisations succes, og vi bruger aktivt disse faktorer til at levere et førsteklasses produkt og kundeoplevelse til vores kunder.

Vores Værdier 
Vi er en international virksomhed men vores værdier er præget af vores skandinaviske rødder (begge stiftere er fra Danmark) der indebærer ydmyghed, humor og rummelighed til alle forskellige former for tankegang og væremåde. Vi stræber efter at skabe en kultur, hvor alle kan føle sig som en del af "familien", og vi prioriterer at ansætte kollegaer efter deres væremåde og person frem for deres CV.
Vi går ind for fleksibilitet og bakker op om at det professionelle og det personlige liv skal gå hånd i hånd. Roger er derfor et oplagt sted at arbejde - også hvis du er forælder. Alle på holdet deler passionen for at skabe det bedst mulige produkt og brugeroplevelse, og det er vigtigt for os, at fremtidige medarbejdere deler denne passion.

The Roger Story 
Rogers stiftere (Christian og Cathrine) startede virksomheden efter at have solgt deres første start-up til Cisco Systems i USA. Efter at have startet andre virksomheder var Christian og Cathrine bekendte med frustrationerne forbundet med daglig finansiel administration. På den baggrund fødtes, i 2016, den første ide om at gøre finansiel administration nemmere. Siden da har internationale investorer fra både Europa og USA støttet op om væksten af medarbejdere og kunder og Roger bliver nu brugt og elsket af tusindvis af kunder på verdensplan. Roger er en ligestillings minded arbejdsplads. Vi higer efter at vedligeholde og udvikle vores inkluderende arbejdsmiljø og byder medarbejdere med alle baggrunde og perspektiver velkommen.

Kvalifikationer
Din tilgang til opgaven og dit drive er helt klart vigtigere end din erfaring og baggrund
Du er perfekt til dansk i tale og på skrift
Du er ikke bange for at gribe knoglen og ringe op til kunder, der har behov for hjælp
Du elsker at yde god service og kan få kunderne til at smile i support-chatten :)
Du er ikke skræmt af en til tider høj teknisk sværhedsgrad på supportopgaverne (bare rolig, du får grundig træning)
Du er god til at sætte ting i system, og føler altid ting til dørs
En baggrund indenfor bogholderi/revision er et plus, men ikke et krav